Hvad er clairvoyance?

Ordet clairvoyance er fransk og betyder klarsyn, det vil sige evnen til at fornemme, se, føle, høre, dufte og mærke forskellige budskaber

Menneskets intuitive evner er medfødte og kan, som andre evner, udvikles gennem vedvarende træning.

En clairvoyant har stærkt udviklede intuitive evner og kan give råd og vejledning via budskaber fra den åndelige verden. De ser sider af dig, som du måske ikke er bevidst om.
Derfor kan clairvoyance hjælpe dig med at udvikle dig selv og finde nye potentialer.

Du vil altid modtage budskaber, som er relevante for dig netop nu, og som du er parat til at høre.
<span “=”” man=”” kan=”” være=”” clairvoyant=”” på=”” forskellige=”” måder=”” med=”” hver=”” sit=”” speciale=”” eller=”” styrke:<=”” span=””>

Clairvoyante skal overholde følgende etiske regler:
Tavshedspligt
Stiller ikke ind på sygdom, død og ulykke.
Giver ikke informationer om en tredje person

Hvordan arbejder jeg med clairvoyance?

Generelt er jeg beriget med en bred vifte af budskaber fra den åndelige verden. Men min styrke er at tage udgangspunkt i, hvor du står i livet lige nu og her og finde ind til kernen af din udfordringer.

Står du ved en skillevej eller er faret vild i dit liv og mangler klarhed og indsigt?

Har du brug for et motiverende skub til at opnå dine drømme og mål både arbejdsmæssigt som privat?

Ønsker du gode råd og klarhed omkring kærlighed, uanset om du har en partner eller er single?

Vil du have værktøjer til at bryde uhensigtsmæssige mønstre og skabe forandringer i dit liv?

Som clairvoyant kan jeg se årsagerne til dine forhindringer og blokeringer og hjælpe dig til at genfinde styringen i dit eget liv.

Jeg har jeg rigtig gode erfaringer med at supplere clairvoyancen med terapi og coaching fra mine tidligere uddannelser. Så jeg kan støtte og guide dig i processen ved hjælp af mine spirituelle evner men også via min psykologiske forståelse.

Det er dog op til dig, om du ønsker at kombinere clairvoyancen med terapi og coaching. Det aftales altid inden sessionen starter.

Sådan foregår en individuel clairvoyance

En individuel clairvoyance hos mig varer normalvis en time.

Mit eneste krav til dig er, at du skal komme med et åbent sind. Du behøver ikke at forberede dig, men har du konkrete spørgsmål, som du ønsker Universets svar på, så er du meget velkommen til at medbringe spørgsmålene.

Inden du ankommer, har jeg som oftest fået de første informationer om dig. Det kan være mange forskellige beskeder, følelser eller symboler, som alle sammen handler om dig.

Disse informationer vil jeg tage udgangspunkt i, når vi mødes, som en god indledning, men primært så du kan føle dig genkendt.

Vi vil derefter gå videre med flere budskaber til dig eller forsøge at få svar på dine spørgsmål. Kontakt med afdøde er også en mulighed.

Min vigtigste opgave er, at videreformidle de forskellige budskaber fra Universet, så det giver mening for dig, og som du kan arbejde videre med, hvis du ønsker det.

Informationerne er en hjælp til selvhjælp. Du har altid din egen frie vilje til at gøre, hvad du vil i dit liv.

Som clairvoyante kan vi ikke se alt men får kun vist det, som Universet mener, er det bedste for dig lige her og nu.

Du er velkommen til at optage clairvoyancen, da det kan være svært at huske alle budskaberne, der kommer til dig undervejs. Det kan være meget gavnligt, at du kan høre disse på et senere tidspunkt.

Clairvoyance pr. telefon

Der er også mulighed for at få clairvoyance pr. telefon.

Det foregår stort set på samme måde som ved en individuel session. Du skal blot sende mig et tydeligt vellignende foto af dig selv et par dage inden samtalen.

Bemærk at betalingen skal indbetales inden clairvoyancens start enten via bankoverførsel eller via mobile pay.

Vi aftaler en konkret dato og tidspunkt for, hvornår du kan ringe mig op.

Clairvoyance via e-mail

Ønsker du clairvoyance pr. e-mail, bedes du sende mig et tydeligt nyere foto af dig selv samt max. fem spørgsmål, som du gerne vil have svar på.

Jeg sender herefter clairvoyancen tilbage til dig pr. mail eller lydfil i løbet af et par dage.

Bemærk at betalingen skal indbetales inden clairvoyancens start enten via bankoverførsel eller via mobile pay.

 

Homeparty/Polterabend

Har du lyst at holde dit eget homeparty med clairvoyance?
Så inviter minimum 6 / maximum 12 gæster til en hyggelig aften i dit hjem, hvor vi er to clairvoyante, der giver clairvoyante budskaber til hver deltager og svarer på spørgsmål omkring clairvoyance.

Aftenen kan foregå på mange måder alt afhængig af hvilke ønsker og behov, I har. Det planlægger vi i fællesskab.

Clairvoyance er også meget velegnet, som et friskt indslag til en polterabend.

Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere.

Min clairvoyante baggrund

Fra min tidligere barndom har jeg haft interesse for det spirituelle, men var dengang ikke været bevidst om, at jeg havde clairvoyante evner.

Da jeg mistede min mor i 2002, kontaktede jeg en clairvoyant med speciale i afdødekontakt. Clairvoyanten fik kontakt til min mor og beskev hende meget detaljeret. Hun fortalte også om oplevelser, som min mor og jeg har haft sammen, som clairvoyanten umuligt kunne vide i forvejen.

Dette gav mig ro og en sikker tro på, at der et liv efter døden. Clairvoyancen gav mig også nyttige og motiverende budskaber, som jeg kunne bruge fremadrettet i sorgen.

Denne oplevelse kickstartede min spirituelle udvikling og i 2013 blev jeg færdig som eksamineret clairvoyant rådgiver på clairvoyance skolen ”Sjælens sommerfugl” ved Anette Løvsteen i Holbæk.

Efterfølgende har jeg deltaget i mange kurser og workshops for at dygtiggøre mig og videreudvikle min evner.

Jeg har også haft fornøjelsen af at være censor ved eksamen for clairvoyance elever ved Nature Clearing kursuscenter.

Jeg deltager som behandler på messer og er fast tilknyttet, som clairvoyant rådgiver, i den selvstændige forening ”Den alternative Hvidovre”. Vi er et behandleteam, som stiller os til rådighed og tilbyder frivilligt arbejde én gang om måneden for at udbrede kendskabet til de alternative behandlingsmetoder.