Kropsterapeut og Reiki healer
Om mig
Mit navn er Lene Githa Hansen.
Jeg er mor til to døtre og beriget med to dejlige børnebørn.
Jeg er født i sommeren 1964 og har en medfødt interesse i andre mennesker og brænder for at hjælpe dem med at få en bedre livskvalitet. Det gør jeg ved at kigge på det hele menneske i alle mine behandlinger.
Professionel behandling på tværs af fagområder
Jeg ser det som en styrke at jeg, med den brede vifte af forskellige uddannelser, har muligheden for at planlægge lige nøjagtig den behandling, som passer bedst til dig og dit behov nu og her. Naturligvis altid i tæt samarbejde med dig!
Jeg er et rummeligt menneske med en del livserfaring. Erfaringer som jeg intenst har arbejdet personligt med. Jeg kan ofte gøre gavn af at bruge disse erfaringer konstruktivt i min kontakt til andre mennesker på en lyttende, støttende og motiverende måde.
Jeg modtager desuden løbende supervision og kropsterapi. Jeg mener at det er meget vigtigt at kunne forstå mig selv og blive fri af egne problematikker, for at kunne hjælpe sine kunder bedst muligt!
Sexolog- og parterapeut
I 2008 blev jeg færdig som certificeret sexologisk terapeut hos Joan Ørting og supplerede derefter min uddannelse med en overbygning som certificeret parterapeut. Jeg arbejdede i mange år som medindehaver af “Huset for sexologi og parterapi” i Solrød strand.
Efterfølgende har jeg haft glæden af at være supervisor på Joan Ørtings parterapiuddannelse og været mentor for studerende ved sexologuddannelsen i København.
Reiki healer
Fra min tidlige barndom har jeg haft interesse for det spirituelle. Jeg har derfor med stor fornøjelse uddannet mig som Reiki healer (Reiki 1&2) hos reikimester Anette Løvsteen i Holbæk i 2013.
Healing er utrolig gavnligt til at afbalancere kroppen og skabe ro og velvære.
Kropsterapeut
Som et mere kropsligt supplement til mine uddannelser, tilbyder jeg også kropsterapeutisk massage. Jeg valgte den uddannelse ud fra egne erfaringer, for jeg ved hvor gavnlig denne massageform har været -og stadig er for mig.
Jeg lå selv på briksen hos en kropsterapeut første gang i 2012. Jeg havde ondt flere steder i kroppen og var psykisk hårdt presset. Samme år havde jeg mistet min søster, som døde af kræft, efter et meget kortvarigt sygdomsforløb.
Jeg kunne mærke min sorg helt ind til knoglerne, men forsøgte at tage mig sammen og holde mig oppe og være stærk.
Kropsterapien hjalp mig af med mine fysiske smerter, men også med at italesætte nogle af de følelser, som rodede rundt inde i mig, og som havde sat sig som smerter i kroppen.
Det føltes enormt givende og helende at få den erfaring, og i dag er jeg ikke i tvivl om, at vores krop og psyke hænger sammen som en enhed.
Stress release terapeut
Jeg er uddannet stress release terapeut hos Centeret for Kropsbevidsthed.
Igennem årene er der kommet langt flere i min klinik med forskellige grader af stress. Med stress release terapi kombineret med dele af kropsterapi, kan jeg nænsomt og blidt hjælpe dig til at komme helt ned i gear og få kroppen til at slappe fuldstændig af.
Wellness behandler / Stenmassage
Som en mere wellness baseret behandling tilbyder jeg hot stone massage med opvarmede lavasten.
Gode grunde til at tage kontakt
Altid personlig og professionel behandling
Jeg værner om din intimitet og dine grænser
Tavshedspligt og fortrolighed - en selvfølge
Kontakt mig for tidsbestilling eller spørgsmål.
40 24 25 27
Bemærk: Er jeg optaget, kan du skrive en besked med dine kontaktoplysninger så vi hurtigere får kontakt.
Find vej
Min hyggelige klinik ligger på Høje Taastrup Boulevard 53, 1 sal, kun få minutters gang fra Høje Taastrup station.
Der er 2 timers parkering lige foran huset, som ligger på hjørnet af Thistedgade.